Disposition

- Plastikforbrug i hverdagen

- Hvor kommer plastikken fra?

- Hvor meget plastik er der i havet?

- Platiksupper - ikke øer

- Påvirkningen af havmiljøet

- Mikroplast

- Genbrug eller brænde?

- Mindre plastik i havet

Plastikforbrug i hverdagen

Vi bruger meget plastik i hverdagen. Mere end hvad vi tænker over. Vi bruger udover almindeligt plastikemballage er der meget mikroplastik som man ikke forventer. 

Her ses et billede af en strand, hvor der bare ligger noget af alt det affald vi smider i naturen.

Hvor kommer plastikken fra?

Plastikken ender i havet på grund af industri og aktiviteter. 

80% af plastikken i havet kommer fra land-aktivitet så som: Lossepladser, industri, udledning fra storflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme. 

20% af plastikken ender i havet på grund af aktiviteter på vandet så som: Fiskeri, containertransport, færger og kydstogtskibe samt olie- og gasplatforme. 

 

Hvor meget plastik er der i havet?

De seneste 50 år er der kun kommet mere plastik i havet. I 1964 var der 15 mio tons plastik i havet. I 2014 var der 311 mio tons plastik i havet. Det forventes endda at dette tal fordobles indenfor de næste 20 år. 

Hvert år ender omkring 8 tons plastikaffald i havet. Dette tal forventes at blive fordoblet på de næste 10 år.

Hvert eneste minut bliver der læsset en hel lastbil fyldt med plastik ud i havet. I 2025 kan vi fordoble det, så der vil blive læsset to lasbiler fyldt med plastik ud i havet. Hvis ikke vi gør noget ved det, vil der i 2050 være fire lastbiler der bliver tømt i havet. Forskerne har sagt at der til den tid vil være mere plastik i havet end der vil være fisk. 

Alt det plastik vi kan se, der ligger i overfladen af vandet, er kun 1-2% af alt det plastik, der er i havet. Fordi solens stråler varmer plastikken op, begynder der at vokse mikroorganismer og andre ting på plastikken. Når det sker, bliver plastikken tung og synker til bunden. Når det ligger på bunden, kan mikroorganismerne ikke leve mere, og derfor bevæger plastikken sig mod overfladen igen. 

Fordi solens stråler rammer plastikken, bliver det tørt og skrøbeligt. På grund af bølgernes voldsomme skvulp og strøm bliver plastikken skilt ad i meget små stykker. Altså kaldet mikroplast. 

Her ses et billede af vores produkt.

Plastiksupper - ikke øer

I havet er der lavet plastiksupper, også kaldet gyres. Det er en ø, der er lavet af plastik. Dem er der fem af ude midt på havet.

Den største skralde ø er 1.391.324 km2, eller dobelt så stor som Texas.  

Plastiksupperne bliver dannet på grund af cirkulerende havstrøm og varmen fra solen. Havstrømmen suger plastikken til sig og samler den i midten. Dette resulterer i at plastikken er fanget og ikke kan komme væk. 

I de områder der er plastiksupper kan der være op til 6 gange så meget plastik, som der kan være havplankton. 

Man har hørt at hvis vi samler alt plastik i havet har det en størrelse, der matcher Afrikas størrelse. Det er ikke løgn. Hvis man samler alle fem plastiksupper har det samme størrelse som Afrika. Det vil sige 30.370.000 km2. 

Her kan man se et billede af vores produkt.

Påvirkningen af havmiljøet

Alt det plastik der er i havet påvirker havmiljøet. Det er ikke godt at vi ødelægger havmiljøet på den måde. 

Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø når de bliver viklet ind i plastik, fiskenet eller andet affald. De risikerer også at dø hvis de sluger skrald som fx kapsler og plastikposer. 

Mere end 90% af flere havfuglearter har plastik i maven. I dag er der også flere muslinger der er fyldt med plastik. Det kan skade havfuglene evne til at yngle. 

Her er et billede af en havskildpadde, der som lille unge har svømmet igennem noget plastik. Skildpadden sidder så fast og kan ikke komme fri. Det er derfor den har et skjold der ligner et 8-tal.

Hvert år dør mange havdyr på grund af affald i havet. Selvom mere end 90% af danskerne mener, at det er forkert at smide affald i naturen, hvor det derefter ender i havet og skader mange arter under vandet. Men en tredjedel af os gør det alligevel.

Mange dyr dør af at spise små plastikstykker, fordi de tror det er føde.

Det skaber problemer for mange dyrearter i havet. Nogle af de arter der påvirkes, er i forvejen så pressede, at de er i fare for at blive udryddet.

fx. dør mange skildpadder af plastikposer, fordi de tror det er en gopler. Det er den samme reaktion man ser, når en fisk napper lystfiskerens metalblik i den tro at det er føde.

Her ses et billede af en gople, som vi har sammenlignet med en plastikpose.

Disse små plasitkstykker (såkaldt mikroplast)kan i alvorlig grad forstyrre fuglenes fordøjelsesystem. Man finder ofte flaskekapsler af plastik i fuglenes maver. 

Når vi ser på havfugle, har fx. 95 % af Mallemukkerne (en fugleart) i Nordsøen bittesmå plastikrester i maven. 

I slutningen af januar fandt biologer 30 plastikposer, samt en masse mikroplast, chokoladepapir og brødposer i maven på en strandet næbhval ved Bergen i Norge. Den havde formentelig forvekslet skraldet med blæksprutter, og til sidst var dens tarmsystem fuldstændig tømt for næring.

Problemet ved at dyrene spiser plasstikken er at det ikke kommer ud af deres maver. Det bliver liggende og fylder og derfor er der ikke plads til mad. Derfor ødelægger plastikken i havet dyrenes fordøjelses system. 

Her ses et billede af en død fugl, som døde fordi den spiste for meget plastik.

Her er et billede af vores produkt.

Se denne video!

Denne video er lavet af Plastik Change.

Mikroplast

Der er mikroplast i almindelige produkter som vi bruger i vores hverdag. 

- Bildæk afgiver 60,2% af alt det mikroplast der bliver ledt ud i naturen. 

- Skosåler som er lavet af polyvinylchlorid (PVC - plastik), polyurethan (PUR - celleplastik) eller syntestisk gummi afgiver også plastik.

- Maling er også fyldt med mikroplast. Det bliver brugt for at få en særlig overflade. 

- Skuresvampe og karklude afgiver også mikroplast. Især hvis de bliver vasket. 

- Sportstøj og fleecetøj er afgiver også mikroplast. Særligt når de vaskes. 

- Kosmetik indeholder mikroplast. Blandt andet i skrubbecremer, showergel, håndrensemidler og også tandpasta. 

 

- I mad er der også mikroplast. Det er der blandt andet i hver fjerde danske sild, honning, øl, vin og drikkevand. 

Der er også mikroplast i mange af de ting vi bruger i hverdagen, som fx. make-up, som ses på billedet.

Her på billedet ses seks flamingo stykker, som giver den lille grå klump plastik. Vi lage de seks flamingo stykker ned i acetone (Gameldags neglelakfjerner) og så opløste flamingoen sig. Plastiken startede med at være lige så blød som tyggegummi, derfter blev den hård.

Hvor lang tid går der før det er nedbrudt?

Der går meget lang tid før plastikken bliver nedbrudt i havet. Det er endda overraskende så lang tid det kan tage for et lille stykke plastik at blive nedbrudt. 

Plastik flaske - 450 år

Plastikpose - 10-20 år

6pack dåseholder - 400 år

Kop af skubplast - 50 år

Ble - 450 år

Fiskeline - 600 år

Skum bøje - 50 år

Karton - 3 måneder

Lysnedbrydeligt plastik - 6 måneder

Cigarretskod - 1-5 år

Her på billedet ses vores produkt.

Genbrug eller brænde?

 

Hvad er det så vi skal med vores plastikaffald? Skal det genbruges elle brændes? Her er et eksempel:

Hvis vi brænder 1kg plastik af, udeleder det cirka 3kg CO2. Hvis vi udover dette også skal bruge nyt olie til at erstatte dette produkt, udleder vi 2kg CO2. Det vil altså sige, at vi ved at brænde det af udleder 5kg CO2 i naturen. 

Hvis vi skiller 1kg plastik ad for derefter at smelte det sammen til 1kg ny plastik, udleder vi cirka 0,5kg CO2. Nu hvor plastikken ikke kan bruges til varme skal det også erstattes. Det udleder cirka 1,5kg CO2. Det vil sige at vi ved at gebruge plastikken udleder 2kg CO2 i naturen. 

 

Vi sparer altså, ved at genbruge 1kg plastik, cirka 3kg CO2. Udover at det er bedre for vores natur og miljø, er det også meget billigere. Så det er i det hele taget dumt, at vi ikke genbruger mere plastik. 

Her ses et billede af vores produkt.

Mindre plastik i havet

Hvad kan vi gøre for at få mindre plastik i havet? Det er et svært spørgsmål. Der er mange ideer, som ikke er vanskelige at udføre. Det svære ved det er, at det koster penge at udføre.

En mulighed er, at man kan samle det hele op og brænde det. Det kan man gøre ved at have et net bag en båd, der sejler ud på havet og samler plastikken sammen. Problemet ved det er at det koster penge. Både at få en båd til at samle plastikken sammen, men også til at få det brændt. Det er efter vores mening ærgeligt, at der ikke er flere penge, der er sat af til at redde vores havmiljø. 

Man er senere i dag også begyndt at forske i biologisk plastik som er lavet af plantematriale. Det kunne også være en mulighed. På den måde kan det komme fra naturen. Efter det kan vi bruge den som vi vil i naturen. Når vi så ikke smidder det ud ender det i havet og bliver nedbrudt til naturmaterialer igen. 

En anden ting som man også burde ændre er vores skraldespande. I Danmark har vi flere forskellige typer af skraldespande og vi har valgt at tage udganspuntk i to forskellige som også kan ses på billedet nedenunder. Den røde skraldespand er en skraldespand som er uden låg. Det vil sige at når det blæser så blæser skrald og plastik ud i naturen. På den grønne er der et låg og det gør at skraldet forbliver i skraldespanden. Derfor mener vi at man burde skifte de røde skraldespande ud med de grønne. 

Vi håber at det en dag vil være muligt at rede havet.